Svømning i Vallensbæk
Vallensbæk Kommune har 2 svømmehaller: Pilehaveskolens svømmehal og Egholmsskolens Svømmehal.
I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011, blev det besluttet at omdanne Pilehaveskolens svømmehal til et skole- og foreningsbad. Det betyder at begge svømmehaller kun kan blive benyttet af foreninger og kommunens institutioner og skoler.
Vallensbæk Kommune henviser til de omkring liggende offentlige svømmehaller i Ishøj, Glostrup og Brøndby.
Morgenbadning i Vallensbæk fortsætter
Vallensbæk Kommune og den lokale svømmeklub har indgået en aftale om morgenbadningen i Pilehaveskolens svømmehal.
Morgenbaderne skal melde sig ind i svømmeklubben og betale et årligt kontingent, der svarer til hvad de tidligere har betalt for at komme i svømmehallen.
Ordningen træder i kraft fra mandag den 10. januar 2011.
Der vil være mulighed for morgenbadning mandag - fredag i tidsrummet kl. 06.30 - 08.30 samt lørdage fra kl. 08.00 - 10.00.
Rammerne for morgenbaderne bliver nu endnu bedre, da de vil kunne bruge svømmeklubbens klubfaciliteter til sociale aktiviteter.
Hvis du er interesseret i morgenbadning, skal du henvende dig til formanden for VI39 svømmeafdeling Ole Engmark via klubbens hjemmeside www.vi39swim.dk.
Du kan også få mere at vide hos kultur- og fritidschef Henning Elmelund på mail: he@vallensbaek.dk
Se mere på svømmehallernes hjemmeside, klik her (åbner i nyt vindue)
Kultur og Fritid
Tlf: 4797 4516
Fax: 4797 4101
EAN: 5798008983986

